Vellykket juniortur

En halv snes håbefulde juniorer og nogle fædre deltog ved søndagens
juniorarrangement ved Lovtrup fiskesø. Vejret var strålende fra
morgenstunden, men fiskene var træge i det endnu meget kolde vand. Nye fisk
blev udsat i søen først på formiddagen, og det satte lidt gang i bidelysten.
I alt fire flotte regnbueørreder måtte op at bide i græsset, og et par
stykker blev mistet kort før landing. Ikke alle fik fisk med hjem trods
ihærdigt fiskeri, men humøret var højt, og alle deltagerne nød det gode
vejr. Ved afslutningen klokken 12 var der grejpræmier til alle, og søens
ejer havde udsat en specialpræmie til fangeren af dagens største fisk. Denne
præmie tilfaldt Felix Immen, som med to fisk var dagens “storfisker”.

This entry was posted in nyheder. Bookmark the permalink.

Comments are closed.