Intet krav om cirkelkrog i laksevandløbene i 2018

Fiskerikontoret i Udenrigsministeriets departement har netop sendt tre bekendtgørelser i høring. De indeholder forslag om en ændring i reglerne for laksefiskeriet i de vestvendte åer fra Vidå i syd til Storå i nord. Der lægges op til, at påbuddet om brug af cirkelkrog ved brug af naturlig agn eller agn med duftstof IKKE længere skal være gældende.

Det betyder, at det fra sæsonstarten i 2018 er lovligt at bruge alle krogtyper i laksevandløbene.

Bemærk dog følgende: Kroge skal stadig være uden modhager; dog må der ved fiskeri med naturlig agn eller agn med duftstof anvendes enkeltkrog med modhager fra krogstørrelse 12 og mindre. Helt konkret skal afstanden mellem krogspids og krogskaft være 6 mm eller mindre, for at modhager kan tillades ved brug af naturlig agn.

 Læs mere her

This entry was posted in nyheder. Bookmark the permalink.

Comments are closed.