Indbydelse til Åben-å-dag ved Vidåen

Søndag d. 8. september indbyder foreningen til åben-å-dag langs Vidåen ved Provst Petersensvej i Tønder. Denne dag kan både medlemmer og ikke-medlemmer deltage i fiskeriet, og både unge og gamle er velkomne. Dagen er specielt tilrettelagt for juniorfiskere, og der er grejpræmier til alle juniorer, der fanger en fisk. Alle fiskearter kan præmieres.

Sportsfiskerforeningen Vidå har en stor og velfungerende juniorafdeling, og ethvert nyt juniormedlem får ved indmeldelse i foreningen udleveret et komplet fiskesæt (stang, hjul og line). Et juniormedlemskab koster pr. kalenderår kr. 200,-, og indmeldelse sker nemmest påwww.danskfiskekort.dk

Melder man sig ind i løbet af efteråret, gælder medlemskabet også for året 2020. Dette gælder både junior og senior. Henvendelse vedr. fiskegrej: jenschrlund@bbsyd.dk

This entry was posted in nyheder. Bookmark the permalink.

Comments are closed.