Hornfisketur med mange fisk

Hornfisketuren søndag d. 16. maj til Åbenrå fjord havde et relativt lavt deltagertal, men var til gengæld begunstiget af optimale vejrforhold og bidelyst fra fiskene i fjorden.
Tre voksne og fem juniorer troppede op ved nitiden ved stranden ved Felsbæk. Overskyet vejr og svag vind fra syd betød, at man kunne kaste “vandpropperne” med sildestykker langt fra land, og da hornfiskene både var talrige og bidelystne, betød det fisk på land i rigelige mængder. Da fiskeriet sluttede, var der i alt fanget 24 hornfisk og to havørreder under målet, som kom ud igen. Alle havde en god dag ved stranden med fisk, motion, frisk luft og natur i rigelige mængder. Et marsvin lod sig også se et par gange, hvilket satte yderligere kolorit på dagen.

This entry was posted in nyheder. Bookmark the permalink.

Comments are closed.